Sådan får du en fantastisk ferie i Afrika

Afrika er et stort kontinent, og der er mange muligheder for spændende eventyr. Noget af det, som du absolut ikke må gå glip af, er at tage på safari og se The Big Five og de utroligt smukke sandstrande. Heldigvis kan du også få begge dele og kombinere en safari med badeferie. En af måderne at gøre det på er ved at vælge Kenya og Tanzania som destinationer. Med en delt grænse er der gode muligheder for at få det bedste fra begge steder og kombinere badeferie med safari uden for lange mellemrejser.

Kenya safari

Kenya er et af de absolut bedste destinationer for at tage på safari. Rejser du til Kenya, har du virkeligt mulighed for at opleve den ikoniske afrikanske natur. Med en Big Five safari får du især en oplevelse for livet. The Big Five er en betegnelse, som bruges om de fem dyr på den afrikanske savanne, som er farligst for en jæger at nedlægge. Det er derfor også de fem dyr, der har været stor prestige i at have som jagttrofæ. Som resultat er fire ud af de fem dyr i dag blandt nogle af de mest truede dyrearter. Det er den afrikanske elefant, leoparden, løven og næsehornet. Det femte, og altså ikke truede dyr, er kafferbøflen. Som det eneste ikke truede dyr blandt The Big Five, er det altså også det eneste af dem, som må jages i dag. Ser du disse vilde dyr på nært hold på savannen, vil det virkeligt være en unik og utrolig oplevelse, der slet ikke kan sammenlignes med at se dem leve i fangenskab.

Badeferie

Man kan tage på badeferie mange steder i verden men få steder så smukke som Tanzania. Tanzanias kystlinje ligger ud til det indiske ocean, som byder på utroligt smukt blå vand og hvide sandstrande. Her kan du også finde, hvad der bedst beskrives som paradis på jord lige ud for kysten, hvor øgruppen Zanzibar findes. Zanzibar er eksotisk luksus med palmer, blødt, hvidt sand og azurblåt vand. Du kan se de smukke havskildpadder svømme gennem vandet, mens du soler dig i en hængekøje under palmernes skygge. Eller du kan drikke lækre drinks i baren ved poolen. Det er virkeligt en badeferie med format, når du tager til Tanzania. Her er du garanteret instagramværdige billeder og oplevelser, du vil huske for altid.

Drømmeferien

Kombineret byder de to oplevelser på både eventyr og afslapning. Du får oplevelser for alle sanser, mens du nyder solen og varmen, den unikke natur og den imponerende natur. Alt sammen i luksuriøse omgivelser med den bedst tænkelige service og det bedste er næsten, at det er paradis under solen hele året rundt. Du kan undslippe Danmarks kolde og mørke vinter, eller du kan udnytte den lange ferie om sommeren. Uanset hvornår du vælger at rejse på din kombinerede safari og badeferie i Kenya og Tanzania, vil du opleve et eventyr som taget ud af dine vildeste drømme.